Sådan holder du bedst din gyngestol i tip-top stand

Om foråret er det tid til at stille havemøblerne frem, ligesom urene skal stilles frem, når vi overgår til sommertid. Hvis du har en gyngestol til haven, kan du se frem til utallige timers afslapning over sommeren, mens du vugger i din stol på terrassen og læser dit yndlingsmagasin eller din nye bog. Du kan glæde dig til at nyde en god kop the eller et glas vin, mens du blidt vipper i stolen og nyder sommerens lyde i din have.

Det kan være, at du har en ældre havegyngestol, som dine forældre eller bedsteforældre oprindeligt har brugt eller det kan være, at du har behov for at investere i en helt ny gyngestol. Hvis du har en ældre stol, som har stået i skuret eller på loftet hen over vinteren eller måske endda i en længere årrække, kan det være nødvendigt at rengøre stolen eller give den et særligt eftersyn for råd og svamp, før du tager stolen i brug.

Det er trods alt rigtigt ærgerligt, hvis stolen i den periode du ikke har brugt den, er blevet pilrådden, og du først opdager det, når du sætter dig i den, og den går i stykker under dig! Stolen kan have gammelt spindelvæv med levende edderkopper, som du ikke opdager, før du sætter dig i stolen, hvis ikke du lige går stolen igennem og eventuelt fejer den med en håndkost først. I denne artikekl vil vi derfor se nærmere på, hvordan du bedst holder din gyngestol i tip-top stand.

Om at gøre sin gyngestol til udebrug ren

Hvis din gyngestol eller et af dine andre havemøbler står ude i længere tid, vil den med tiden begynde at samle skidt i form af støv, pollen og selv fugleklatter. Når duggen er faldet og stolen blevet fugtig, vil pollen og støv have lettere ved at sætte sig fast, hvilket med tiden gør den rigtig snavset at se på! Rustpletter kan udvikle sig rundt om skruer og metaldele, hvilket også får stolen til at se gammel og brugt ud.

For at gøre dine møbler til udendørsbrug rene kan det anbefales, at du først bruger en håndkost til at fjerne eventuelt spindelvæv (inklusive edderkopperne). Dernæst bør du overveje at bruge en fugtig klud til at tørre stolen eller havebordet efter med for at fjerne støv og pollen, som har sat sig godt fast. Dette kan man ofte bruge en forårseftermiddag på, mens man samtidig får nydt solen udendørs!

Hvis man gerne vil forebygge, at udemøblerne bliver snavsede, bør man dog stille dem ind i skuret eller op på loftet. Selv da kan de dog blive snavsede, men man undgår trods alt det værste skidt. Hvis man ikke har et skur eller et loft, hvor havemøblerne kan stilles ind, bør man overveje at forebygge snavs på møblerne ved at dække møblerne ordentligt af med eksempelvis presenning. Du vil ofte kunne spare en del tid og penge på denne måde og samtidig sikre dig, at din gyngestol til haven kan holde sig ren og pæn længere.

Om at male sin gyngestol – nyttige tips

Du bør være opmærksom på, at mange billige møbler, der markedsføres som møbler til udendørsbrug, i virkeligheden er møbler til indendørsbrug, som er blevet påført et lag maling eller anden belægning, som også er til udendørsbrug. At investere i et sådant billigt havemøbel kunne lyde som en god ide, men vand og fugt har det med at komme ned i selv de mindste revner og sprækker på møblerne. Hvis møblet under malingen blot er fremstillet at træ til indendørsbrug, som ikke er vejrbestandigt, kan du derfor være sikker på, at råd og svamp nok skal gå i træet på din billige stol til “udendørsbrug”!

Selv maling i høj kvalitet og til udendørsbrug vil med tiden begynde at skalle af eller famle. Du kan da vælge at lægge et nyt lag maling på stolen for at dække de steder, som er mest udsat. Dog er maling, der matcher præcist i farven, svært at opdrive, og selv hvis du får malingen fra det samme sted, som du købte stolen, vil farven typisk ikke passe helt med stolens oprindelige farve. Det ser ikke godt ud, når du klatmaler forskellige områder på stolen med en farve i en anden nuance i et forsøg på at reparere det oprindelige lag maling på stolen!

Alternativt kan du vælge at male hele stolen over med en ny farve. Hvis den oprindelige maling er begyndt at skalle af, kan det blive nødvendigt, at du fjerner så meget som muligt af malingen ved at slibe stolen med sandpapir først. Dernæst bør du overveje at grundmale stolen først med en farve som hvid, hvilket mætter træets porer og bevirker, at det næste lag maling i din ønskede farve bliver mere jævn og pæn at se på. Hvis alt andet fejler, kan du overveje at købe en helt ny gyngestol til haven, som eksempelvis dem her. Uanset hvad du beslutter dig for, ønsker vi dig god fornøjelse med projektet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *