Rengøring på badeværelset – jeg hader det!


Selvom jeg skriver rigtig meget om mit hjem her på bloggen og er lidt af en hausfrau, så må jeg altså indrømme en ting: jeg hader at gøre rent på badeværelset.

Jeg synes, at støv og fnuller samler sig på det hvide porcelæn på fem minutter, og kalk og diverse produkter efterlader virkelig mange genstridige pletter. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange tarmbakterier der er på alting i badeværelset.

Derfor har jeg også altid tænkt, at hvis jeg får børn, kan badeværelset være deres rengøringsansvar. På den måde lærer de noget om rengøring, de hjælper til, og jeg slipper for en træls opgave. Indtil videre må jeg dog desværre klare det selv.

Jeg har efterhånden fundet min måde at tackle badeværelset på, så jeg tænkte, at jeg ville dele mine erfaringer med jer, hvis der er andre bade-hadere derude.

Acceptér bakterierne

Noget, der har gjort en stor forskel for mig, er at acceptere bakterierne på badeværelset. Når man først ved, hvordan de spreder sig over det hele, kan man lige så godt opgive at holde helt rent. Når det er sagt, så kan man gøre meget for at mindske spredningen. Det allervigtigste tip, som virkelig også er min kæphest, er at slå brættet ned, før du skyller ud. På den måde mindsker du mængden af bakterier, der bliver slynget ud i rummet.

Dernæst er det vigtigt at gøre rent på kontaktpunkterne – altså vandhane, dørhåndtag og lignende. Du bør også kogevaske dine håndklæder mindst en gang om ugen, så bakterierne ikke begynder at formere sig.

God rengøring af toilettet

En anden vigtig ting er at gøre toilettet ordentligt rent. Det kan mindske mængden af bakterier, og så ser det jo også bare pænere ud. Hvis man ikke sørger for at rengøre sit toilet tit, kommer der nemlig lynhurtigt kalkrande og misfarvninger i kummen. Du kan finde en rigtig fin lille guide til en god toiletrengøring her. Den er lavet af et firma, der normalt laver erhvervsrengøring, så de må have styr på deres ting. Egentlig er der jo ingen forskel på erhvervsrengøring og privat rengøring – gulve og toiletter er gulve og toiletter.

Fjern pletter fra kalk, sæbe og tandpasta

En ting, der virkelig kan ses i mit badeværelset, er pletter fra især tandpasta og kalk. På en eller anden måde sprøjter jeg tandpasta ud over håndvasken og spejlet, når jeg børster tænder, og det kan ses. Derfor skal især spejlet jævnligt have en tur med svampen.

For at mindske kalkproblemet, kører jeg altid en skraber over væggene i brusekabinen, når jeg har været i bad. Det hjælper en hel del, men der samler sig alligevel lidt kalk med tiden. Jeg plejer at bløde det op i eddike, og bruger kun de skrappe (og giftige) kalkfjernere, hvis det er meget genstridigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *