Praktiske råd til livets milepæle


Som selvstændig kvinde i en moderne verden er der en del ting, du må tage stilling til, når det gælder livets store og vigtige spørgsmål. Når et nyt job byder sig, muligheden for et nyt hjem åbner sig eller den helt store kærlighed falder på knæ. Alle er de skønne ting, mange af os drømmer om, men der ligger nogle praktiske ting til grund for at disse ting kan falde på plads.

Har du for eksempel styr på advokat eller bankrådgiver, der kan hjælpe dig igennem de juridiske og økonomiske bekymringer, du måtte have? Hvordan er du stillet, hvis du mister arbejdet? Denne artikel giver dig nogle praktiske tips til, hvem du bør hive fat i – og hvorfor -, når du for eksempel får nyt arbejde eller ny bolig.

Flytte i drømmebolig? Læs det med småt

Når du og mister X får mulighed for at flytte ind i drømmeboligen, som I har fået råd til gennem et lån i banken, er der nogle ting, I bør overveje. Har I styr på de papirer, I underskriver, før I får nøglen overleveret? Har I husket at læse det med småt? Der kan være mange fornuftige grunde til at hive fat i en advokat, når du flytter.

Præcis ligesom man ser det i amerikanske advokat-dramaserier, kan det være en rigtig god idé at skaffe sig en fagperson, der kan sidde ved siden af og “oversætte” de juridiske papirer, som du/I skal skrive under på. Fordelen ved at prioritere at have en advokat ved sin side, når du skal flytte i ny bolig er, at det er en person, der er inde i den verden og ved, hvilke fælder man kan hoppe i. På samme tid kan advokaten hjælpe med at besvare de spørgsmål, I måtte sidde inde med.

Nyt arbejde? Få styr på dine forhold

Har du fået en fantastisk jobmulighed, der ikke er til at sige nej til? Først og fremmest: Tillykke! Men har du styr på de rettigheder, du har i forhold til opsigelsesperiode på det gamle arbejde og de forhold, der gælder på det nye? Hvis ikke, er det en fornuftig idé at tale med din A-kasse eller fagforening. Sørg for, at du ved præcis, hvilke forhold der gælder, når du skal begynde på et nyt arbejde og vær sikker på, at du faktisk er tilfreds med de krav, der stilles til dig på den nye arbejdsplads, før du i entusiasmens blindhed får takket ja og skriver under på ansættelseskontrakten.

Med fordel kan du snakke med din fagforening og for eksempel få en repræsentant til at gennemgå ansættelsesforholdene samt opsigelsesforhold på din gamle arbejdsplads. Repræsentanten har dine rettigheder og dine ønsker på sinde og forsøger dermed at give dig den mest fair overgang, samtidig med at han/hun kan fortælle dig – med normale og forståelige sætninger – hvad du skriver under på.

Oplever du i stedet, at din gamle arbejdsplads ikke følger de krav til opsigelsesperioden, som du kan kræve, kan du overveje, om du bør skaffe en advokat til at tale din sag og ordne de juridiske forhold og forhindringer, du støder ind i.

Ægteskab og giftermål? Husk også de 3 praktiske foranstaltninger

Har du og mister X indgået en forlovelse, er der megen lykke og kærlighed i luften. Når to mennesker forener deres liv, er det en glædens dag, men husk også at tænke klart, sådan at I sikrer jeres ægteskab på alle ledder og kanter.

Når I bliver gift, skal I tænke på disse ting:

  1. Ordn jeres økonomi sammen med en kompetent bankrådgiver med fokus på fælleseje. Her kan I vælge at have en deleøkonomi eller en fælles økonomi.
  2. Sørg for at skrive et testamente i samarbejde med en advokat.
  3. Husk at forsikre jeres ting i samme navn og få styr på, hvad der sker, hvis uheldet skulle være ude.

Der er en masse praktiske ting at tage stilling til og huske på, når du bliver gift, men den sjoveste og måske romantiske ting, I kan gøre sammen er at gå ind på borger.dk og ændre jeres efternavn, som I ønsker, det skal være. Held og lykke og tillykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *