Madinspiration: Sådan sammensætter du den perfekte sommermenu

Sommervejret indbyder til lækker sommermad på terrassen sammen med familie og venner. Her får du et par gode forslag til, hvad du kan servere til en af sommerfesterne eller bare en aften, hvor livet skal fejres, og det hele derfor skal være lidt mere lækkert.

De lækre, friske og sprøde råvarer er nemlig lette at få til at smage godt og samtidig se godt ud. Har du køkkenhave, har du samtidig en masse af ingredienserne lige ved hånden. Retterne herunder kan derfor bruges som inspiration, og de kan flettes sammen på kryds og tværs.

Det gode ved sommermad er nemlig, at det ikke behøver at blive blandet sammen. I stedet skal der bare stilles en masse forskellige på bordene, der efterfølgende kan blandes på tallerkenen, som det ønskes.

Hovedret: Lækkert kød på grillen

Om sommeren griller man. Sådan er det. Og sådan bør det være. Det meste smager altså bedre, når det bliver grillet, og derfor er vores helt klare anbefaling selvfølgelig også, at du tænder op i grillen.

Næsten alt smager godt på grillen – og glem ikke, at grøntsager, svampe og frugt altså heller ikke er nogen undtagelse. Prøv eksempelvis at lave et lidt utraditionelt grillspyd, hvor du spidder champignon, kød, appelsin og kartoffel. Det smager skønt, og de forskellige elementer giver en frisk og saftig smag, som du kan blive ved med at spise af. Slut af med en god pølse fra slagteren. De smager bare bedre.

Vi anbefaler samtidig, at du forsøger dig med at langtidsgrille en god steg. Brug lang tid på det, og hold løbende øje med den, så du er sikker på, at den bliver helt perfekt. Det smager fantastisk, og der er næsten intet, der slår den følelse, det giver, når du får lavet den helt perfekte steg, der både er mør og smager godt. Brug sommeren på at eksperimentere med at lave en helt perfekt, langtidsgrillet steg.

Tilbehør: Sommersalat

Som tilbehør er en salat fantastisk – og så kan den laves udelukkende med grøntsager, der er dyrket i din egen køkkenhave. Det er smart og praktisk, og så smager det helt fantastisk.

Prøv med et par radiser, 1 – 2 agurker, et halvt bundt purløg og et par gulerødder. Tilsæt en smule cremefraiche, rygeost og ymer, og så har du en fantastisk salat, der smager rigtig godt og samtidig er sund. Du kan selvfølgelig altid putte flere grøntsager i, hvis du føler for det.

Dessertforslag: Frugt og smoothie

Som regel spiser man sig mæt i hovedretten, fordi der er så meget lækkert. Derfor bør desserten heller ikke være alt for tungt. I stedet kan du servere en skål af havens frugter eller en smoothie til at køle ned på. Find en lækker opskrift her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *